#18 #EnMillionStemmer – bak op om pårørende til handicap og psykisk sårbarhed – med jurist Monica Lylloff

Familie

feb 12

Monica Lylloffs liv kørte på skinner tilbage i 2007. Et godt job som jurist i Justitsministeriet, en dejlig søn og et sæt tvillingpiger i maven. Men 11 uger før termin ændrer livet sig drastisk for den lille familie, De to små piger i Monicas mave er ramt af det syndrom, man kalder tvilling-til-tvilling-transfusion. Blot et par dage mere i mors mave, ville have kostet den ene tvilling livet.

Efter et akut kejsersnit kæmper de bittesmå piger for deres liv, og lever i dag med varige mén. Emma er spastisk lammet, autist og mentalt udviklet som en 3-årig mens hendes søster Sarah er normalt begavet men har ADHD. Storebror Kristoffer blev for knap 3 år siden diagnosticeret med generel angst og GUA - en gennemgribende udviklingforstyrrelse. De mange og lange kampe med det offentlige system fik Monica Lylloff til at starte facebookgruppen #EnMillionStemmer - Bak op om pårørende til handicap og psykisk sårbarhed-  siden har ca. 20.000 medlemmer.

Monica Lylloff har desuden mødtes med både tidligere socialminister Mai Mercado og nuværende Astrid Krag og de fleste andre social-og handicapordførere i Folketinget for at diskutere rettigheder, vilkår og politik inden for handicapområdet og omkring psykisk sårbarhed. 

>